Mødet med angsten

For mange mennesker opleves mødet med angsten ved, at man oplever utryghed i sociale sammenhænge, ved præstationer, adskillelse, eller utryghed ved noget helt fjerde.

Du mærker måske en varme i kroppen (andre en kulde), måske en følelse af, at kroppen stivner, pulsen begynder at stige, hjertebanken, trykken for brystet, øget åndedræt eller måske ligefrem hyperventilation. Angsten er ved at få fat i dig, og der synes ikke længere noget vej tilbage.

Sådan oplever mange angsten i sit indre liv, og for mange bliver det et selvforstærkende mønster, der – efter gentagende angstanfald – skal mindre og mindre til at aktivere.

Angsten kan på den måde også komme til at præge situationer, som tidligere slet ikke oplevedes som angstfyldte. Men nu opstår bekymring og begyndende  angst i situationer, man ikke før spekulerede på. Tankemylder eller søvnproblemer kan trætte kroppen yderligere.

Rationel angst

Angst er en naturlig menneskelig overlevelsessttrategi, som mennesket alle dage har været afhængig af. Uden angsten ville nogle faresituationer hurtigt kunne udvikle sig fatalt. Denne for m for angst kaldes for den rationelle angst.

Tænk f.eks. på en situation, hvor du er på vej over en vej, men har overset en bil, som med horn og hvinende bremser forsøger at undgå at træffe dig. Her er netop den rationelle angst den reaktion, som alarmerer hele din krop til at handle på splitsekunder, så du alligevel undgår at blive påkørt.

Biologisk set gør kroppen arbejdet af sig selv: Den øgede ilt-og blodtilførsel, den øgede mængde af stresshormoner som adrenalin og cortisol samt en øget hjerneaktivitet støtter din krop i at undvige faren.

En sådan form for angst er altså rationel og nødvendig. Oplevelsen vil være lagret i dit nervesystem, så du i en lignende situation vil være mere opmærksom og reagere hurtigere. Du vil være klar til at flygte fra faren (eller kæmpe, hvis situationen var en anden).

Irrationel angst

Problemet er, at angst også kan aktiveres uden en reel fare eller trussel. Denne form for angst er den irrationelle angst.

Den irrationelle angst er måske opstået på baggrund af tidligere ukontrollerbare oplevelser med angst, stress eller traumer. Eller måske fordi du er et menneske med en personlighedstype, som ængstes og bekymres lettere end andre personlighedstyper og derfor lettere udvikler angst.

På den måde har angsten overtaget kontrollen: Angsten er blevet en automatreaktion, som ikke længere er underlagt vores selvkontrol og frarøver os muligheden for at tænke rationelt. Samtidig modarbejder kroppen biologisk set med stresshormoner og øget hjerneaktivitet.

Angstens følgesvend er kontrollen

Netop den manglende selvkontrol i de angstfyldte situationer kan få et menneske, der er udfordret af angst, til at søge kontrol i situationer, som måske slet ikke har noget med angsten at gøre. Dette sker, fordi modvægten til angstens kaos-følelse ofte er kontrollen. Det kan være mere eller mindre tydeligt for en selv, fordi kontrolhandlingerne virker lindrende på angstens kaos-følelse.

I nogle tilfælde kan det udvikle sig til forskellige former for ritualer (tanker eller handlinger), som man føler, man skal gøre for at bevare følelsen af kontrol.

Men ritualerne har i sig selv intet eller kun meget ringe formål. Fordi angsten er irrationel, bliver handlingerne også irrationelle. På denne måde kan angst og tvangshandlinger/OCD (Obsessiv-compulsive disorder) ofte hænge sammen.

Der findes mange forskellige typer af angst hos voksne. Nogle af typerne bliver beskrevet herunder i afsnittet “Børn og angst”. Andre mennesker kan f. eks. udvikle angst på baggrund af fysiske sygdomme, som påvirker hjerterytmen. Mennesker med f.eks. hjertearytmi kan udfordres af angst, da der opstår bekymringer om, at hjertearytmien kan være fatal.

Andre former for angst knytter sig også ofte til kendte diagnoser som depression, stress, misbrug, man også sjældnere diagnoser som skizofreni og PTSD (Posttraumatisk stressforstyrrelse).

Børn og angst

Det er meget udfordrende for et barn – og dermed også for deres pårørende – at opleve angst. Børn har oftest ingen eller kun få erfaringer at trække på og har derfor heller ikke nogen mestringsstrategier i angstsituationerne.

Derfor vil barnet naturligvis forsøge at undgå det angstfyldte. Herved fastlåses mange børn i et handlemønster, hvor de indretter sig efter angsten – også den irrationelle angst.

Som forældre kan det være meget svært at hjælpe sit barn i en sådan situation, fordi man ikke ønsker at barnet udfordres mere, end det er i forvejen.

Samtidig oplever mange familier, at et barns udfordringer med angst kan være så styrende for hele familien, at forældrene har vanskeligt ved at bevare sig selv i forældrerollen. Nogle forældre kan næsten få følelsen af at “angsten smitter”.

Man skelner oftest mellem 5 former for angst hos børn:

1. Social angst: Angst for sociale situationer

2. Seperationsangst: Angst for at blive adskilt fra forældrene.

3. Fobier: Angst for bestemte ting eller bestemte situationer.

4. Generaliseret angst: Flere forskellige store bekymringer, der udfordrer i hverdagen.

5. Panikangst: Voldsomt angsttilfælde, som opleves som anfald.

Vær åben omkring din angst

I rosgaard-psykoterapi har vi mange års erfaring med behandling af angst hos både børn og voksne. Det første skridt er oftest åbenhed ift. oplevelsen af angst. Mange mennesker, der er udfordret af angst, taler ikke om angsten. Det gør man ikke, fordi usikkerheden om, hvorvidt andre vil kunne forstå angsten, afholder dem fra at gøre det. Desværre gør det jo bare angsten mere  hemmelig og dermed også mere skamfuld det menneske, der udfordres af angst.

I rosgaard-psykoterapi foregår angstbehandlingen på to planer:

1. Psykoedukation ( i denne sammenhæng forstået undersøgelse af, undervisning i og erkendelse/forståelse af egne psykiske reaktionsmømstre). I terapisamtalerne lægger vi først og fremmest vægt på, at du bliver bevidst om angstens indre liv, angstens karaktertræk. I samtalen vil vi guide dig til en større forståelse: Hvordan og hvorfor opstod din angst? Hvad tricker din angst, så den aktiveres? Hvad er angstens logik? Hvad får angsten dig til/afholder dig fra osv.

2. Eksponering. I behandlingen af angst er det også vigtigt at få nye positive erfaringer i situationer, der kan aktivere angsten, når angsten udelukkende er af irrationel karakter. Erfaringerne opnås bedst med små men sikre skridt, så man eksponeres for overskuelige angstfyldte situationer enten kognitivt eller i praksis, når man er klar til det. På sigt lægger vi derfor i terapisessionerne sammen en plan for, hvordan du kan eksponere dig selv for noget af det, angsten afholder dig fra. Fordi du på den måde opbygger nye erfaringer, udenom angsten, så angsten ikke længere styrer og begrænser adfærden. På den måde generhverves egenkontrollen.

Rosgaard-psykoterapi har klinik i Videbæk og dækker området Herning, Skjern, Ringkøbing og Holstebro. Rosgaard-psykoterapi er oprettet i 2009 og drives af Maj-Britt og Peter Rosgaard, som begge arbejder som fuldtidsterapeuter. Både Maj-Britt og Peter er certificerede psykoterapeuter MPF. Se mere på rosgaard-psykoterapi.dk.

Maj-Britt og Peter Rosgaard
psykoterapeuter MPF
www.rosgaard-psykoterapi.dk