Stress – når kroppen siger fra.
Man bliver træt bare af at læse overskriften – og med god grund.
Tankemylder, uro, hjertebanken, hukommelses- og koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Det er bare nogle af de symptomer, du kan opleve, når du er stresset. Du har måske over længere tid mærket humørnedsættelse og en følelse af, at du ikke kan mobilisere flere kræfter.
Afstanden mellem det, du oplever, at du burde klare og det, du reelt magter, føles større og større. Tidligere har du måske oplevet en vis lettelse, når du nåede en deadline eller en ferie, så du kunne restituere og genvinde kræfterne, men nu kan du måske ikke engang slappe af, når der er mulighed for det. For kroppen og hjernen fortsætter med at arbejde, selvom det var nu, den skulle hvile…
Stress er en meget alvorlig psykisk udfordring for den enkelte og for samfundet iøvrigt. Statistisk har ca. 430.000 eller ca. 12% af den danske befolkning symptomer på alvorlig stress.
Positiv og negativ stress.
1. Positiv stress.
Det er meget vigtigt at kunne skelne mellem positiv og negativ stress.
Den positive stress er den kortvarige stresspåvirkning, som vi kan opleve i forskellige situationer, hvor der i et kortere tidsrum kræves noget ekstra af os. Derfor hjælper kroppen os ved at udsende en mængde adrenalin i kroppen, så vi kan yde lidt mere i situationen. Derfor kan vi også opleve en vis glæde ved den positive stress.
Det er altså kroppens egen kamphormon, som hjælper os med at få mod og energi til at klare de udfordringer, vi møder. Med adrenalinen gearer kroppen kortvarigt op med hjertebanken og deraf øget puls, kropslig parathed og uro.
Man kan altså her opleve nogle af de samme symptomer, som man kan opleve ved den negative stress – mere herom under afsnittet “Kroppen er klog, men langsom til at glemme.” Det vigtige er, at kroppen får lov til at falde til ro efterfølgende, så adrenalinniveauet falder og kroppen kan hvile igen.
2. Negativ stress.
Hvis den positive stress ikke afløses af en restitutionsperiode, hvor adrenalinniveauet kan falde igen, kommer kroppen i en form for alarmberedskab, hvor den er klar til kamp hele tiden. Derfor sætter kroppen ind med et andet hormon, nemlig kortisol.
Kortisol udskilles langsommere og påvirker også kroppen over længere tid. På den måde kan det høje kortisolniveau beholde kroppen i et kronisk alarmberedskab. Det er kroppen ikke skabt til, og det kan på længere resultere i, at kroppen må hæmme hjernens overbelastede aktivitet, så kroppen på den måde selv forsøger at genfinde roen.
Den oplevelse kan være meget skræmmende for det stressede menneske, for det er jo netop det, den stressede kæmper med: at nå og overskue det hele. Men nu reagerer kroppen altså ved ikke længere at understøtte det men modarbejde det, så hjernen får sværere ved at overskue situationer, den før kunne overskue.
Det går bl.a. ud over: korttidshukommelsen, indlæringsevnen, viljestyrke, social kompetance – og måske værst af alt – din evne til at håndtere stressede situationer. Denne tilstand kan altså være med til at ændre dele af hjernen og i værste fald blive kronisk.
Den kloge krop.
På sin vis handler det om at respektere, at kroppen er klog. Den er ikke skabt til og kan derfor ikke være med til det kontant høje stressniveau. Den kan ikke leve i en kampzone med et konstant alarmberedskab. Så den melder fra og kan ofte lægge det stressede menneske fysisk ned. For om muligt at få hvile, så kroppen kan restituere og rejse sig igen.
Tænk på din psyke, som du tænker om din fysik.
Kunne vi lære at respektere vores psyke på samme måde, som vi respekterer vores fysik, ville vi være godt hjulpet.
Når vi bruger vores krop fysisk, sker der en nedbrydning af muskelcellerne. Derfor er det vigtigt med en restitutionsperiode efter en fysisk belastning, for i den periode genopbygges muskelcellerne. Det ved i hvert tilfælde alle professionelle idrætsudøvere. Og ja, mange topatleter befinder sig på en knivsæg, hvor de afpasser restitutionen minutiøst efter deres træning.
Men overskrides grænsen, så der trænes for meget ift. restitutionsperioden, kommer skaderne. Kroppen kan og vil ikke mere. Vi kender det også, hvis vi løber en tur og får løbet hurtigere end kroppen kan nå at levere ilt og næring til benene. Så oplever vi, hvordan mælkesyren hæmmer musklerne, så deres styrke begrænses, og tempoet må sættes ned. Så mælkesyren i benene er på den måde med til at hindre overbelastning og skadere.
På samme måde vil et forhøjet kortisolniveau over længere tid hæmme din hjerne for at hindre overbelastning og dermed risikoen for varige skader.
Der findes ikke overmennesker, som kan trodse disse fysiske og psykiske livslove.
Der kan være forskel på, hvor robuste mennesker er fysisk som psykisk. Ja. Og derfor vil der være nogle mennesker, der kan klare mere end andre. Men alle har vi en grænse. Det vigtige er at kende sin egen grænse og ikke sammmenligne dig med andre – og slet med ikke idealerne. For mange af dem bevæger sig på en knivsæg. Tænk på at dit liv ikke skal være en kort spurt efterfulgt af et kollaps. Dit liv skal gerne kunne hænge sammen på den lange bane, hvor du har tid til at tage de pauser, kroppen har brug for.
Selvværd og stress.
I rosgaard-psykoterapi har vi mange års erfaring med behandling af stress.
At lære at erkende og respektere egne evner, begrænsninger og reaktionsmønstre er for mange mennesker det samme som at lære mere af sig selv at kende. Derfor hænger stressbehandling også sammen med at finde ind i et sundt selvværd. Et sundt selvværd der tør sige til og fra overfor belastninger uden at lide personlige nederlag.
I rosgaard-psykoterapi ved vi, at det er noget, der kun kan foregå i en tillidsfuld relation mellem klient og psykoterapeut. En relation, som kun kan opstå der, hvor man oplever både empati og professionalisme.
Kroppen er klog – og langsom til at glemme.
Mange stressramte mennesker, som har fundet ind i en sund selvrespekt ift. deres mentale evner og begrænsninger udfordres efterfølgende. Det gør de – selv lang tid efter stressbelastningen, fordi kroppen husker, hvad den skal undgå. Derfor oplever mange mennesker de samme fysiske og psykiske symptomer, når de oplever små belastninger, de tidligere ikke havde reageret på.
Kroppen er blevet ekstra følsom overfor stresspåvirkningen, fordi den ved, hvor farlig påvirkningen af stress er og derfor vil undgå den ved at advare med de symptomer, som tidligere fik kroppen til at stoppe op og måske endda lukke ned.
Rosgaard-psykoterapi har klinik i Videbæk og dækker området Herning, Skjern, Ringkøbing og Holstebro. Rosgaard-psykoterapi er oprettet i 2009 og drives af Maj-Britt og Peter Rosgaard, som begge arbejder som fuldtidsterapeuter. Både Maj-Britt og Peter er certificerede psykoterapeuter MPF. Se mere på rosgaard-psykoterapi.dk.
Maj-Britt og Peter Rosgaard psykoterapeuter MPF www.rosgaard-psykoterapi.dk