Mange parforhold mister gnisten efter et stykke tid, så hverdagen opleves fyldt med gentagne konflikter og magtkampe, vanskeligheder i sexlivet og problemer i forhold til børnene. Hverdagen bliver kedelig og udmattende, og der er ingen energi til at pleje parforholdet og sin kærlighed til hinanden. Det er fristende at tro, at du er sammen med den forkerte.
Hos Rosgaard Psykoterapi mener vi ikke, der findes forkerte kvinder eller forkerte mænd. I stedet tror vi, vi falder for den partner, vi har brug for, for at udvikle os. Af forskellige årsager kommer vi nemt til at give vores partner skylden og er ikke i stand til at finde frem til problemernes årsager og bearbejde dem – det fører ofte til skilsmisse.
Igennem parterapi kommer der fokus på fastlåste uhensigtsmæssige mønstre og gamle vaner, så der kan komme en ny forståelse for hinanden. Der skabes et rum for nye måder at kommunikere på, så begge parter kan få lov til at tale ud, blive hørt og anerkendt. Ofte opstår en særlig nænsomhed i parforholdet ved at lære at lytte uden at være i forsvarsposition.
Står du modsat i en skilsmissesituation eller er tvunget ud i en, kan parterapi bruges som et redskab til at komme godt videre og løse nogle af samarbejdsproblemer, der så let kan opstå, når I stadig er far og mor men er fra hinanden. Ikke mindst for børnenes skyld er det vigtigt, at I forsat kan arbejde på at have en god og brugbar kommunikation med hinanden.
I parterapi er der mulighed for som par at sidde overfor to terapeuter, herved opleves parsamtalerne som en mulighed for dialog uden alliancer. At sidde fire sammen er en helt særlig følelse af at være på opdagelse sammen om at skabe forskellige vinkler på parforholdet, så nye handlemuligheder opstår.