At følges i terapi med en psykoterapeut eller psykolog er at gå på opdagelse i dit liv og vælge meningsfyldte veje at gå for fremtiden.
Nogle vælger at gå i terapi fordi de oplever en generel utilfredshed i livet, ønsker personlig udvikling og mangler følelsen af at komme videre i sit liv.
Andre sidder konkret fast i bestemte problematikker som angst, tvangstanker, tristhed, stress, fobier, spiseforstyrrelser eller måske problemer i parforholdet eller på arbejdet.
Psykoterapi tager udgangspunkt lige netop i din situation og det, som du oplever problematisk.
Ingen mennesker undgår vanskelige livsfaser, kriser eller forandringer i livet, som kan gøre livet svært at klare alene. Det er ingen skam at gå i terapi – det er en skam ikke at gøre noget ved det, som overvælder os. Det er et sundhedstegn, når kroppen fortæller os, at noget er for meget. Det er ikke ualmindeligt, at vi godt nok hører advarselssignalerne fra kroppen, men vi vælger at se bort fra dem, fordi de jo gør ondt.
Måske sker det indtil den dag, hvor vi rammes af stress eller udvikler en depression. Først da lytter vi. Og da kræver det ofte meget eller i hvert fald en hel del mere arbejde at genvinde energien og livsglæden.
Vær opmærksom på, om du får den rigtige hjælp i terapien. Hos Rosgaard Psykoterapi vægter vi højt, at du føler, du får den rigtige hjælp. Det er dig, der er ekspert i dit eget liv, og du skal være så tryg, at du kan sige, hvis det ikke er trygt.